Dampfærgevej 24 C
2100 København Ø

TLF. +45 26721504

lisbeth@lunda.dk
‚Äč

Follow my work on Instagram
Follow my work on Facebook
VÆRKERNE//the art
OM KUNSTNEREN//the artist
UDSTILLINGER//exhibitions

PRESSEN//press


 
ENGLISH VERSION
Hvad frygter du mest, når du krydser grænsen for at have levet halvdelen af dit liv, hvad er din største fortrydelse, og hvad giver dig den største glæde? Dette er nogle af de spørgsmål og tanker, Lisbeth Lunda bearbejder i CONVERSATIONS.
 
Lisbeth Lunda er vokset op i Brønderslev, Nordjylland, i et lukket og dybt religiøst samfund. Fra barn blev Lunda stillet i situationer hvor det var nødvendigt at forholde sig til religion, skam, ensomhed og fremmedgørelse. Dette har fulgt hende gennem livet, og dermed gjort hende til en tankefuld person, med et konstant selskab af djævlen på den ene skulder og englen på den anden.
 
Så langt tilbage Lunda erindrer, har hendes indre samtaler om livet og frygten for samme været en del af hende, så da hun i 2017 besluttede sig at trække sig tilbage fra reklamebranchen og skabe sin egne værker, blev den indre dialog det helt naturlige afsæt.

Gennemgående i Lundas værker er introverte, anderledes smukke personer placeret i todimensionale omgivelser, hvor de møder deres indre tanker og dæmoner, ofte i form at et dyr. 
Et fascinerende sammenspil mellem grafisk strenghed og det maleriske, der også giver plads til iagttagerens egne fantasier; og titlerne til værkerne, som mere er et stykke lyrik, giver det hele en ekstra spændende dimension. 
 
”Mine værker handler om at se sine dæmoner i øjnene og være taknemmelig for det, der har været med til at skabe os som mennesker, på godt og ondt,” siger Lisbeth Lunda.

 
Inspirationen til universet er trukket i en lige linje til det, som gennem et helt liv har fodret Lunda’s fantasi og livskraft, nemlig naturen og dyrene i den. Lunda har som barn tilbragt tusindvis af alene timer i naturen som en anden Ronja Røverdatter, men også som voksen er skovene og stranden de steder, hvor der hentes inspiration og sjælefred. Ofte i selskab med et af hendes egne dyr, og altid observerende naturen, dens dyreliv og den kraft, renhed og energi, som den besidder.
 
Lisbeth Lunda er født d. 20. juli 1967 i Nordjylland. En hjemmefødsel i en taglejlighed i den lille landsby Jerslev, 10 km øst for Brønderslev, hvor hun voksede op i et parallelsamfund som Syvendedag Adventist. I 1989 tog hun til København og uddannede sig til grafisk designer, illustrator og Art Director fra DRB Skolen. Hun har gennem næsten 30 år ”tjent reklamebranchen”, men nu er AD-marker, filtpen og Photoshop byttet ud med pensel, akrylmaling og lærred, og den analyse og storytelling, som hun tidligere brugte som værktøj i commercial communication, bliver nu til små fortællinger om frygt, glæde, kærlighed, håb og brudte illusioner i serien CONVERSATIONS.
 
READ THE STORY OBSERVE THE CONVERSATIONS